Nyheder // Dopehed // Idioti // Slum // Specktors // Livet i Shanksville // etc…

Posts tagged “Blodbad Mash Up EP

Dagene derpå

Yo venner!
I tirsdags smed vi, som I nok har bemærket, Blodbad Mash-up EP’en til download. Siden gik det lidt amok, og vi har fået overraskende mange hits på bloggen og vækket mere genlyd med projektet end vi egentlig havde regnet med. Faktisk sad Thomas Blok natten igennem og mixede tingene, og så lagde vi det til download og skrev lidt rundt. Og blaw – så blev der downloadet. Vi håber I kan lide det!

I torsdags spillede vi så på Rust – tak til alle jer der mødte op og fik det vildt. Vi havde det sjovt, selvom der var lidt nerver på over de nye ting vi spillede. Det blev den fest vi håbede, og en fed måde at lukke Shanksville pladen på!
Med på aftenen var Kenneth Nguyen, der også tidligere har fotograferet os in action. Tjek billederne fra Rust + en masse andet lir han har skudt på hans blog. Det er også ham der har knipset ovenstående billede.

I dag smed Soundvenue et af mash upsne på deres High Five liste som tester. Det drejer sig om “Nøglen” feat. Pato. Vi er oppe mod et ret sygt hold af boss’e folk som The Streets & James Blake, og det kunne være topsejt hvis I vil kaste en stemme efter os – tak.

I morgen hopper vi i Klubben igen. Måske transmitterer vi lidt fra vores nye online TV kanal – DVD TV… Hvis vi gør, så ryger det ud fra Facebook’en.

Hav det sygt!
– Speck Cru